Det Offentlige

Offentlig debat når den er bedst!

Den optimale søvn

Ingen kommentarer Del:
kvinde sover
h175

Vi drømmer alle sammen om den. – Den optimale søvn, hvor vi morgenen efter vågner op og føler os totalt udhvilede og klar til dagens program. Desværre er der dog mange, som ikke har den oplevelse af deres søvn, som man går og håber på. Faktisk har vores stressede hverdag, skæve rytmer og en hel del andre faktorer en kæmpe påvirkning på vores søvnmønster og manglen på samme. Læs med her og få lidt gode tips til at opnå en mere optimal søvn.

Tidligt i seng – overskud på energikontoen

Først og fremmest er det vitalt for din følelse af at være veludhvilet, at du rent faktisk har fået sovet de timer, som din krop har brug for. For de fleste er der tale om mellem syv og otte timer. Det betyder, at møder du ind klokken otte på jobbet, så skal du ligge i din seng ved 22.30-tiden.

søvn

Drop mobilen før sengetid

Når du er på vej i seng, og i en time til to før sengetid, er det en super god ide, at du lægger telefonen væk. Din telefon og i særdeleshed det blå lys, som den udsender, gør nemlig intet godt for din hjerne, som på det tidspunkt skal begynde at indstille sig selv på søvn. Det samme princip gælder sådanset også dit tv. Vil du dog gerne se fjernsyn inden sengetid, så kan det være en god ide at slukke alt andet lys. Så vil din hjerne nemlig automatisk begynde at gøre klar til en god nats søvn.

Drop kaffen efter 18

Når du endelig ligger der, så oplever du måske, at du føler en indre uro. Det kan tit have noget at gøre med dit indtag af mad og drikke inden sengetid. Det er altid en super god ide at droppe kaffen efter kl. 18. Koffein i kroppen gør nemlig ikke dine chancer for den gode søvn særlig optimale. Det samme gælder faktisk mad. Du sætter nemlig din krop i arbejde med forbrænding, hver gang du har spist. Det er helt skørt, når din krop mest af alt har brug for hvile.

pude

Sammenbidt i søvne

Mange oplever at de sover anspændte og skidt. Nogle kan endda få helt ondt i kinderne af at ligge og skære tænder og bide sammen i søvne. Heldigvis er det ikke noget, som en god bideskinne ikke kan klare, men det handler i lige så høj grad også om at forsøge at slappe af. Mindfullness før sengetid, eller hvis du vågner om natten, kan være løsningen for nogen. De blide toner går ind og påvirker krop og sind til en mere afslappet tilstand, hvor du har gode chancer for den fuldkomne søvn. Kombiner det med en god madras og nogle gode puder og dyner og så kan du håbe på en mere afslappet søvn.

 


Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt materiale.

Previous Article

Sådan passer du bedst på vores jord

Next Article

Tips til at leve sundere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *