De færreste mennesker er glade for at låne penge af andre – og slet ikke af venner, familie og bekendte. Derfor kan det også være fristende at låne penge i banken eller på nettet, hvis behovet skulle opstå. De fleste er dog også bange for at ende i en ond gældsspiral, og du bør da også se dig godt for, når du overvejer at optage lån.
Læs med her for en række gode råd til, hvornår det kan være helt ok at optage lån – og hvornår du i stedet bør overveje andre løsninger.
Den akutte situation
De fleste har formentlig prøvet at stå i den situation, hvor der pludselig tikker en uforudset regning ind af døren – det kan være en visdomstand, der akut skulle fjernes, en pludselig opstået vandskade i lejligheden eller et uventet skattesmæk. Ofte er det regninger, der skal betales her og nu, og hvor du ikke nødvendigvis kan vente, indtil næste løn kommer ind på kontoen.
Har du allerede en kassekredit i banken, og kan fakturabeløbet rummes inden for kassekreditrammen, er det helt klart den nemmeste løsning at trække beløbet ad den vej. Kassekreditrenterne er nemlig typisk relativt lave, og du kan tilgå kreditmuligheden med det samme, fordi kassekreditten allerede er oprettet.
Har du derimod ikke en kassekredit, og skal beløbet falde straks, kan det være nødvendigt at ty til de hurtige online lån, medmindre din familie eller venner kan låne dig pengene. Lån penge akut online, da de online lån netop har til formål at hjælpe i den akutte situation. Du bør dog kun ty til de hurtige online lån, hvis du kan betale beløbet tilbage inden for en måned eller to. Online lån er nemlig nogle af de dyreste på markedet, og din lånesituation skal jo helst ikke løbe op i renteomkostninger og gebyrer.
Den semi-akutte situation
Forfalder den uforudsete faktura ikke straks, men først om nogle uger, kan du heldigvis vente, indtil næste løn er gået ind. Har du et arbejde, hvor du har mulighed for at tjene ekstra penge, så tag nogle flere vagter og arbejd igennem, så du ikke kommer til at sidde alt for stramt i det måneden efter.
Du kan også prøve at tale med banken om at optage lån til at betale de lidt større regninger, som måske ikke lige kan rummes i næste måneds løn. Husk at banken tjener penge på dig, og du skal altid prøve at forhandle renter og omkostninger ned.
Undgå stress og akutte regninger i fremtiden
Læg et budget, så du ved præcis, hvilke udgifter og indtægter du har måned for måned. Budgettet kan hjælpe dig med at skabe overblik over størrelsen af dit rådighedsbeløb hver måned. Hvis du kan, bør du altid lægge lidt penge til side hver måned, så du har en buffer, hvis den uforudsete regning skulle dukke op i postkassen.
Du kan også overveje at få dig en fritidsinteresse, som du på den lange bane – hvis du kæmper hårdt nok og er dygtig nok – kan ende med at tjene gode penge på. Det kunne for eksempel være at blive professionel gamer, pokerspiller eller selvstændig inden for et fag, du er dygtig til.