Det Offentlige

Offentlig debat når den er bedst!

Husk dette, når du vil bygge om eller til

Ingen kommentarer Del:
mand foran bygning
h175

Hvis du overvejer at bygge om eller bygge til, er der forskellige planer og lovgivning, som skal overholdes. Det er dig som husejer, der står til ansvar for, at alting omkring byggeriet er efter bogen. Derfor bør du være opmærksom på love og regler, før du giver dig i kast med byggeprojektet.

Mange grunde til at lave en om- eller tilbygning

Der er kan være mange grunde til, at du finder, at din nuværende bolig kræver en om- eller tilbygning. Nogle gange er det blot for at udnytte boligen bedre, men det kan også være nødvendigt ved pludselige forandringer i livet. Bliver der akut brug for et ekstra børneværelse, kan det derfor blive nødvendigt at flytte rundt eller bygge nyt til huset. Det kan også være en uudnyttet kælder, der kunne blive et ekstra gæsteværelse og bad eller et dejligt festlokale. Grundene kan være mange, men det kræver, at du har styr på dit byggeri.

mand lægger fliser

Sæt dig godt ind i lovgivningen

Det er vigtigt, at du enten alene eller sammen med en rådgiver får sat dig fuldstændigt ind i lovgivningen omkring byggeri. Det gælder både de små og større projekter. Stort set alle ændringer, du kan lave i et almindeligt hus, der laves inden for husets vægge, og som ikke forøger husets boligareal, kræver ikke tilladelse. Så snart du vil bygge et uudnyttet kælderrum eller loftsrum om til beboelse, vil det dog kræve tilladelse. Du skal derfor søge om byggetilladelse, hvis der er tale om en udvidelse af boligarealet.

Når du bygger om

Hvis dit byggeprojekt ikke kræver en tilladelse, kan det dog være en god ide, at du giver besked til kommunen. Det er nemlig stadig nødvendigt, at dit byggeri overholder de gældende regler og krav, selvom det ikke kræver en byggetilladelse. Eksempelvis er det din pligt, at du får anmeldt byggeaffald til kommunen og isolerer efter lovbestemte krav. Så vil du skifte tag eller vinduer, er det en god ide at have styr på kravene, så du ikke ender med et større problem end utætte vinduer eller tag.

redskaber

Hvis du vil bygge til

Når du udvider med en tilbygning, kræver det en byggetilladelse, som du skal have fra kommunen. Hvis du skal bygge til, er det vigtigt, at du overholder den fastsatte bebyggelsesprocent, der er for grunden. Som udgangspunkt ligger bebyggelsesprocenten på 30% i parcelhusområderne. Derudover er der krav for afstande, højder og andre bestemmelser, du vil kunne finde i Bygningsreglementet. Heri vil der også stå, hvilke energikrav, der er være for din tilbygning, og som oftest vil være vigtige i forhold til at få din bygningstilladelse.

Gør-det-selv eller professionel hjælp?

Der er meget få steder, hvor der er krav til, at byggeriet udføres af en professionel håndværker. Derimod betyder materialerne og konstruktionerne noget. Derfor kan du også lave noget selv, hvis du ellers har tiden og er fiks på fingrene. Læs mere på byg-til-lavpris.dk om, hvordan du kommer videre med dit byggeprojekt. Du må nemlig gerne selv udføre murer-, maler- og tømrerarbejde.

Nogle typer VVS- og el-arbejde og al afløbsinstallation skal dog udføres af autoriserede professionelle. Så husk at tjekke op på lovgivning og bestemmelser, før du giver dig i kast med at bygge om eller til.

Previous Article

Træn både ude og inde med god effekt

Next Article

Har du styr på den næste børnefødselsdag?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *